SP

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af shop.caspersobczyk.dk


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Køb samme produkter på Temu til billigere penge

Jeg har personligt en meget dårlig oplevelse med Sobczyk og mener, at deres priser ikke står mål med produkterne.
Prøv eksempelvis at spørge, hvem der faktisk producerer deres produkter, og hvem deres konkrete samarbejdspartnere er. Jeg har selv haft svært ved at finde oplysninger om de konkrete producenter bag produkterne. Flere af deres produkter er desuden produceret i Kina, hvilket i sig selv selvfølgelig ikke er et problem, men det får mig til at stille spørgsmål ved, hvad man reelt betaler for, når produkterne sælges til de priser.
Jeg har selv købt et stegetermometer fra Sobczyk og efterfølgende et tilsvarende fra Temu. De to produkter var efter min vurdering fuldstændig identiske, både i udformning og funktion – men prisen var markant forskellig. Jeg kan naturligvis kun udtale mig om de produkter, jeg selv har sammenlignet, men min oplevelse er, at man kan finde produkter med samme kvalitet og udseende andre steder til en brøkdel af prisen.
Så for mig handler kritikken ikke om, at produkterne nødvendigvis er dårlige, men om at jeg ikke synes, prisen giver mening, når jeg kan finde det, der fremstår som samme produkt, væsentligt billigere andre steder.
Og inden I svarer med et ordrenummer, beklager oplevelsen og tilbyder en rabatkode: Jeg har allerede fået mine penge retur, og jeg er ikke interesseret i en rabatkode. Jeg ønsker ikke at købe et produkt billigere hos jer, hvis jeg stadig kan købe et tilsvarende produkt billigere et andet sted.

13. marts 2026
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra shop.caspersobczyk.dk

Hej,

Tak for din anmeldelse og for at dele din oplevelse.

Vi kan naturligvis godt forstå, at man som kunde sammenligner både produkter og priser på tværs af forskellige forhandlere og platforme.

Vi kan dog ikke umiddelbart se, at vi tidligere har haft en dialog med dig omkring de spørgsmål, du rejser her. Hvis du har konkrete spørgsmål til vores produkter, herunder produktion, kvalitet eller andre produktrelaterede forhold, er du derfor meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på kontakt@sobczyk.dk. Så vil vi meget gerne forsøge at besvare dine spørgsmål.

Vi tager naturligvis din feedback til efterretning, også selvom du ikke ønsker at handle hos os igen.

Med venlig hilsen
Laura, Team Sobczyk Kundeservice

Anmeldelse af JobSquad APS


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg havde en dårlig oplevelse med jobsquad

Jeg er meget utilfreds med min oplevelse hos Jobsquad. Selvom de hjalp mig med at komme i kontakt med en arbejdsgiver og få et job, var måden, jeg blev talt til på, langt fra professionel. Jeg oplevede kommunikationen som usympatisk og respektløs.
Den mandlige agent fortalte, at de tilbyder såkaldt “handholding”, hvor man bliver i deres system, og hvor de er der for én, hvis man får brug for hjælp. Det viste sig desværre ikke at være tilfældet i praksis.
Jeg fik et job i Grækenland, men efter jeg var blevet sat i kontakt med firmaet, der skulle ansætte mig, var der ingen sparring, støtte eller hjælp at hente fra Jobsquad. Jeg har aldrig haft så ringe et job, og jeg stod helt alene, selvom det netop var det, jeg havde fået indtryk af, at jeg ikke ville.
Jeg havde allerede en dårlig fornemmelse fra starten, men valgte alligevel at tage chancen – noget jeg i dag fortryder meget.
Jeg nævner ikke agentens navn, da jeg ikke mener, det er fair at hænge enkeltpersoner ud offentligt. Men han ved helt sikkert selv, at dette forløb har været noget rod, og at der har været manglende respons.
Mange tak for absolut ingenting.

23. januar 2026
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra JobSquad APS

Hej, Vi er utrolig kede af din oplvelse, det er langt fra hvad vi arbejder ud fra, vi gør alt hvad vi kan for de folk vi sender til udlandet. Da jeg ikke har noget information eller navn på dig, eller den recruiter du har arb med, så har jeg meget svært ved at kigge ind i sagen, men jeg har bedt om mere information, så vi kan komme til bunds i hvordan det kunne ske. Jeg ved det ikke hjælper dig, men dette må bare ikke ske og vi undskylder dybt!! - Håber du er kommet et godt sted hen. Mvh Linda