Hvorfor kan jeg ikke bruge linket i…
Hvorfor kan jeg ikke bruge linket i mailen til at hente pakkenummeret ned?
Danmark
Anmeldelse af PostNord i Danmark
Hvorfor kan jeg ikke bruge linket i mailen til at hente pakkenummeret ned?
Anmeldelse af Lux Case
Tydelig angivelse af, hvilket cover jeg var ved at bestille.
Hurtig og smertefri levering.
Coveret virker robust - og har en strop inkluderet, hvilket er hovedårsagen til, jeg valgte netop det cover.
Har dog ikke direkte modtaget en faktura (hvorfor jeg ikke kan oplyse prisen på coveret), og det "Help Center", en af sms'erne henviser til, er tilsyneladende blevet nedlagt.
Anmeldelse af PostNord i Danmark
Totalt ødelagt plakat!
Jeg har modtaget en kraftig papkuvert fra Julemærkehjemmet.
Plakaten deri er blevet fuldstændig ødelagt af PostNords hårdhændede håndtering.
Udover at plakaten er blevet bukket forneden og ca. 10 cm længere oppe, er den fuldstændig krøllet og revet i stykker foroven.
Det ærgrer mig, at jeg har været nødt til at give PostNord en stjerne for at kunne skrive denne anmeldelse, for det er langt mere, end selskabet fortjener.
Anmeldelse af GLS Denmark
Jeg skulle have modtaget min nye "fastnet"telefon før søndag d. 23/2, hvor mit nye Fastnet.nu abonnement skulle træde i kraft, men pakken kom først om tirsdagen.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide om forsinkelsen skyldes GLS eller Fastnet.nu.
Besvarelse fra GLS Denmark
Anmeldelse af PostNord i Danmark
Julepost m.m.
Jeg har ikke tænkt mig at skrive en anbefaling, når det, jeg får stillet i udsigt er at kunne skrive en ærlig anmeldelse af en oplevelse med - i det her tilfælde - Postnord.
Jeg oplevede, at de julekort, jeg sendte i 2023 først nåede frem 14 dage inde i 2024 - de første af dem vel at mærke.
Min konstruktive kritik går derfor på, at hvis Postnord ønsker at blive et troværdigt firma, vil jeg foreslå, at de sørger for, at deres post når frem indenfor den tidsramme, de selv angiver - ikke mindst i lyset af
1) Deres fordobling af prisen på fremsendelse af et ganske almindeligt brev
2) Deres uvilje mod at tilbagebetale de penge, folk har betalt for de frimærker, de måtte ligge inde med
3) At Postnord med kort varsel gjorde "ældre" frimærker ugyldige
4) At der var yderligere detaljer, som indskrænkede, hvilke frimærker, man kunne få penge tilbage for
5) At det kostede/koster(?) 50 kr for at få penge tilbage for en aldeles indskrænket mængde af de frimærker, man måtte have liggende
Jeg kan ikke påstå, jeg er imponeret over, at Postnord ikke tog penge for at bruge deres eget firma til at fremsende deres (tidligere?) kunders breve med overskydende frimærker til firmaet selv
Jeg er heller ikke imponeret over, at firmaet har leveret en bog, jeg havde bestilt, ved min hoveddør. Jeg havde en postkasse, den kunne være puttet i - og jeg skulle helst ikke være overrasket af, at posten trods alt nåede frem.
Anmeldelse af Interflora Danmark
Sidst jeg sendte buketter og andet gennem Interflora, kostede det "kun" 50 kr. at få bragt en buket ud - nu er prisen 80 (79).
Sidst kunne man få vedlagt et hvidt kort enten helt uden betaling, eller måske for et beløb langt mindre end de 30 kr., man nu er tvunget til at betale, uanset om man benytter sig af de forskellige muligheder, eller forsøger sig med at skrive et kort uden dekoration/billede.
En ting jeg altid har syntes har været meget lidt æstetisk, er, at uanset hvor lidt eller hvor meget tekst, man skriver i kortet, bliver teksten trykt med meget små bogstaver, som så står nærmest i det ene "hjørne" af kortet.
Det ville unægtelig pynte gevaldigt, hvis systemet kunne variere bogstavstørrelser efter mængden af tekst, så kortet kunne præsentere sig pænt.
Hvorom alting er - jeg har brugt Interflora for sidste gang.
Anmeldelse af Midttrafik
Det er totalt umuligt at finde ud af at finde frem til, hvor og hvordan jeg kommer ind på min "konto" til mit rejsekort.
Desuden:
HVORFOR er det aldrig lykkes mig at komme ind på Midttrafiks wi-fi, så jeg kan komme ind til mine klippekort?
HVORFOR viser min saldo 2.75, så jeg heller ikke kan komme med bussen med mit rejsekort, selv om jeg har tilmeldt mig automatisk betaling.
HVORFOR kan jeg hverken logge ind som bruger, eller blive registreret som ny bruger?
HVORFOR får jeg at vide, at min e-mail adresse ikke er valid?
Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre at give Midttrafik 0 stjerner, for så havde de fået det.
Anmeldelse af Gyldendal+, Gyldendals Bogklub
Jeg har været meget tilfreds med at være medlem af Gyldendals Bogklub med undtagelse af en enkelt ting:
Hvorfor får jeg/man ikke oplyst, at det er gratis at afmelde månedens bog på nettet?
I den første anmeldelse, jeg skrev, gjorde jeg opmærksom på, at jeg sikkert ville melde mig ud af bogklubben, fordi det koster 5 kr. at afmelde månedens bog (på sms). Først da får jeg en meddelelse/tilbagemelding fra Gyldendal om, at det kan gøres på nettet uden udgifter.
Jeg tjekker oplysningerne på min tilsendte bestillings (- og afbestillings) seddel for at tjekke, om jeg selv har overset den mulighed. Under "Sådan bestiller du" kan jeg kun finde muligheden for at afmelde månedens bog via sms).
Hmm... mon jeg har kunnet finde den anden oplysning andre steder?
Besvarelse fra Gyldendal+, Gyldendals Bogklub
Anmeldelse af Gyldendal+, Gyldendals Bogklub
Jeg er tit blevet ringet op fra Gyldendal Bogklub om at få tre gratis bøger, men har altid afslået. Jeg har hukommelse som en si, og var bange for at glemme at afbestille månedens bog.
Da jeg modtog et tilbud med posten fandt jeg ud af, at jeg selv kunne vælge tre (GODE!) gratis bøger ud fra et katalog, slog jeg til.
Historien om Danmark (I) til 98 kr. fristede mig også.
Jeg er siden blevet klar over, at man ikke længere behøver at sende afbestillingen ind med posten. Man kan afbestille med en sms (og på nettet), hvilket jeg så gør i det øjeblik kataloget ankommer, og jeg kan se, bogen ikke interesserer mig. Nemt!
Bøgerne ankommer hurtigt med posten, er pakket grundigt ind i pap og plastik, og man får både en sms og en mail om, at pakken er ankommet (hænger på dørhåndtaget i mit tilfælde - budet kommer tilsyneladende ofte om natten/meget tidligt om morgenen).
En ting, der irriterer mig, er dog, at man betaler 5 kr. for at afbestille månedens bog.
En ting, der undrer mig, er, at det for mig så ud til, at man ikke kunne få Historien om Danmark til 98 kr., hvis man meldte sig ind på nettet. Tager jeg fejl?
Det ville have været dejligt, om tlf.-sælgerne havde gjort opmærksom på, at man på nettet selv kunne vælge 3 specifikke bøger gratis (hvis det var tilfældet de gange, jeg er blevet ringet op) - så havde jeg formodentlig været medlem for længe siden (men var måske også gået glip af Historien om Danmark?).
Det, der nok får mig til at melde mig ud af bogklubben igen, er de 5 kr., det koster at afbestille månedens bog. Ærgerligt - mest for bogklubben, for jeg har så mange bøger i forvejen, at jeg nok aldrig får dem læst, og jeg har ærlig talt ikke plads til flere!
Venligst
Susanne
Besvarelse fra Gyldendal+, Gyldendals Bogklub