Gastech udfører ikke Service på fredage :-)
Jeg har nu 2 gange haft en aftale med Gastech om besøg af service teknikker.
Begge gange er jeg blevet ringet op samme dag kort før eller endda efter at vedkommende skulle have været her, med den besked at vedkommende ikke kommer.
Første gang var pga. sygdom.
Anden gang var med en mere underlig begrundelse, og jeg skriver ordvalget som jeg blev præsenteret med:
"Du havde jo en aftale med en gasteknikker i dag. Teknikeren var blevet lidt forsinket og jeg vil anbefale at du får en ny tid i stedet for at teknikeren dukker op hos dig i dag. Det er jo fredag og hvis nu teknikeren skulle komme til at beskadige nogle dele i dit Gasfyr, ja så ville teknikeren ikke kunne skaffe reservedelen, og du vil så stå uden varme i huset hele weekenden, indtil vi kan skaffe delen engang mandag".
Jeg var mere end overrasket over den besked/undskyldning, som jeg finder, er særdeles useriøs og helt klart et udspekuleret forsøg på at overbevise mig om at jeg ville være bedre stillet ved for 3je gang at ringe og få en ny tid hos Gastech.
Man bestiller vel ikke en tekniker for så at få sit gasfyr beskadiget sådan at Gasfyret efterfølgende ikke længere fungerer.
Til historien hører også at det på det nærmeste er umuligt at kontakte Gastech for at lave en tidsaftale for service besøg.
Man mødes af en telefonsluse hvor man skal trykke sig vej gennem en jungle af 6 forskellige valg inden man kommer i kø. Og derefter er køen laaaang og man mødes hele tiden af samme besked: du kan blive ringet op hvis du lægger på nu, og du mister ikke din plads i køen. (Hvilket ikke kan lade sig gøre idet jeg nødvendigvis skal være ved min kalender for at lave en aftale som jeg kan overholde).
Yderligere er det noget af en belastning at tage fri fra arbejde og gå hjemme og afvente en tekniker som ikke dukker op.
Nu 2 gange i træk, og helt uden at opringeren fra Gastech på nogen måde undskylder eller forsøger at forklare den oprigtige årsag til at jeg spilder min dag og bruger min værdifulde feriedag på at vente på en Gasteknikker der ikke dukker op, til ingen verdens nytte.
Jeg ønsker IKKE at benytte Gastech. Nogensinde igen!!
17. januar 2025
Uopfordret anmeldelse