Uanset om man bare oser eller køber får man altid et kæmpe smil og tilbydes kaffe, som jeg desværre aldrig lige kan drikke. I dag overværede jeg en "sag" hvor der blev udvist udvidet kundeservice, selvom butikken var i sin gode ret til at sige nej til "sagen". Personalet er i øvrigt altid oplagt og henvender sig med et smil. Super bredt udvalg og gode mærker.
2. oktober 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Kraes
Hej Rie Tusind tak fordi du deler din oplevelse. Det sætter vi stor pris på. Hav en fantastisk dag, Hilsen Aya fra Kræs
1: ventetid i butik 20 min - to kunder gik før mig 2: da ekspedient endelig kom havde han enormt travlt og jeg oplevede, at jeg skulle ekspederes og ud af kiosken hurtigst muligt. Dog forsøgte han at sælge mig et mobil abonnement. 3: support ekspedient kiggede nærmest ikke på mig, da jeg skulle have vurderet mit gamle apple watch. Han var slet ikke - som i slet ikke - imødekommende og jeg følte mig som luft. Han sukkede lidt over opgaven - og ville give 20 points for mit ur. Nej tak fra mig. 4: jeg vælger på grund af den dårlige oplevelse at fortryde mit køb via chatbot. Jeg får at vide, at annullering er sendt til butik - og at robotten ikke kan garantere mig, at de sender mig en bekræftelse på mail. 5: skriver derfor til kundeservice - som igen er en chatbot, der giver mig samme svar, at jeg ikke er garanteret en bekræftelse på annullering - men jeg kan henvende mig om 2-3 dage. Jeg valgte at møde frem i butikken for at støtte butikkerne og netop ikke købe på nettet, men jeg ender med, at jeg ikke selv kan annullere, da det er en butiksordre - og sidder tilbage med en dårlig oplevelse som kunde - og har nu støttet en webshop i stedet for mit lokale Power. Trist.
1. oktober 2026
Besvarelse fra POWER.dk
Hej Rie,
Tak for at du tog dig tid til at dele din oplevelse i vores butik i Aalborg. Det er virkelig ærgerligt at høre, at du oplevede stresset og upersonlig betjening, og at annulleringsprocessen for dit butikskøb viste sig at være besværlig. 😞
Vi vil gerne tage din feedback videre internt og se nærmere på både ekspeditionen i butikken og rutinerne omkring annullering af butiksordrer. Det er ikke den oplevelse, vi ønsker, at vores kunder skal have, når de vælger at besøge os fysisk for at støtte den lokale butik.
Din sag er nu sendt videre til butikken, så de kan tage stilling til din annullering og følge op på den behandling, du oplevede i butikken. Vi håber, at det kan bidrage til en bedre oplevelse næste gang, du besøger os. 🤝
Har abonneret siden 2025 og alt fungerer fuldstændig problemfrit. Mit hår er mærkbart blødere ( frisøren bemærkede det ) og jeg nyder visheden om alt det, som filteret fanger og derfor ikke optages i min krop. Super hurtig og sød kundeservice - Sherry hjalp mig hurtigt, da jeg havde brug for nyt brusehoved efter jeg havde tabt det gamle. Kæmpe anbefaling af den her shop og deres produkt,
4. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Showerlabs
Hej Rie
Tusind tak for din fantastiske anmeldelse! 💙
Vi er utroligt glade for at høre, at du har været glad for din oplevelse med Showerlabs siden 2025, og at du har bemærket en positiv forskel på dit hår. Det betyder også meget for os at høre, at du har oplevet vores kundeservice som hurtig og hjælpsom. 😊
Jeg bliver så glad for at høre dine venlige ord!
Endnu en gang tak for din tillid, din støtte og din anbefaling. Vi sætter stor pris på at have dig som kunde og ser frem til fortsat at give dig en god oplevelse! 🚿✨
Sjældent er jeg blevet så positivt overrasket over et produkt. Endelig et alternativ til de UHT behandlede havre-og øvrige plantedrikke, som smager overraskende GODT ! Jeg er virkelig overrasket - og selvfølgelig er det en tilvænningssag i forhold til de kendte drikke. Men jeg lykkedes endda med at skumme det op til min kaffe og velvidende, at jeg nu ikke fylder mig med alle mulige hormon forstyrrende stoffer, så kan jeg sagtens leve med lidt mindre skum, fordi smagen vitterlig er god. Min varmeste anbefaling. Levering gik super hurtigt.
29. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra OATENTIK
Tusind tak, Rie! ❤️
Sikke en fantastisk anmeldelse at læse. Det betyder virkelig meget for os, især at du både fremhæver smagen og den enkle ingrediensliste. 🌾
Og du fik den endda skummet til kaffen! 😄☕ Det kræver nogle gange lidt øvelse, når der ikke er tilsat olier eller fortykningsmidler, men når man først finder den rigtige teknik, fungerer det rigtig godt.
Tusind tak for din varmeste anbefaling og for at tage dig tid til at dele din oplevelse. ❤️
Produktet kan ikke det, firmaet siger. De lover 15 min på boost funktion - altså 100%. Jeg har på video dokumenteret, at efter 5 minutter er batteriet på 76%. Sugeevnen er dårlig og den mister kraft et bare 2 minutter. Firmaet skriver til mig, at de kan se på min video, at den holder som lovet i 15 min. Videoen er dog kun 5 min lang. Producenten har afvist min reklamation. Maxlager har sendt et nyt batteri to gang, som ikke virker overhovedet. De nægter at refundere og har nu sendt mig et tracking nr på en vare leveret til anden kunde i Sverige. Så mit råd er at holde sig langt væk fra Maxlager. Der er virkelig rod i bogholderiet og de holder dig hen med snak og oplyser trods utallige opfordringer ikke øverste chef, når man forsøger ad den vej. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Hold jer langt væk fra dette firma. De lover, at boost funktion kan holde 15 minutter. Den holder 2. Efter 5 minutter er batteri på 76% og sugeevnen elendig. Dette har jeg dokumenteret på video, hvorefter de skriver, at de kan se, at batteriet holder de 15 minutter og jeg tilbydes 300 kr. i dekort og nægtes garanti retur. Støvsugeren er af dårlig kvalitet og jeg må bare konstatere, at jeg er blevet udsat for samvittighedsløs behandling - og er blevet snydt.
25. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Maxlager
Hej, Vi har gennemgået den video, du har sendt til os, hvor støvsugeren bruges i boost-tilstand på højeste niveau. På videoen kan vi se, at støvsugeren bruges i cirka 5 minutter, og at batteriet kun falder med cirka 25 %. Det viser, at boost-tilstanden holder betydeligt længere end 5 minutter, og vi kan derfor ikke se, at der er fejl på hverken batteriet eller støvsugeren.
Ifølge vores produktbeskrivelse og markedsføring holder støvsugeren op til 60 minutter i eco-tilstand, mens boost-tilstanden holder cirka 15 minutter. Hvis du ønsker at støvsuge længere, anbefaler vi derfor at bruge en lavere sugestyrke.
Vi tilbød dig også halv pris på et ekstra batteri, som er nemt at skifte til, hvis du oplever, at batteritiden ikke rækker til dit behov. Støvsugeren holder dog den batteritid, som vi angiver i både markedsføring og produktbeskrivelse.
Da vi ikke kan konstatere nogen fejl på produktet, kan vi desværre ikke godkende sagen som en garantiretur.
Har haft en uheldig oplevelse i Aalborg. Den er delt med Aleris, desværre uden reaktion. Forkert diagnose og indstilling til samme behandling igen, som i første omgang var forkert og inkonklusiv. Jeg har mistet kostbar tid som følge af dette og er lidt rystet over mit forløb hos hospitalet. 7.5. Efter på opfordring at have gensendt min mail, må jeg desværre konstatere, at der ikke er nogen respons fra Aleris. Det bekræfter desværre yderligere den dårlige oplevelse. Man reagerer på trustpilot - men ikke på patient henvendelser, selvom man opfordrer til at give feedback.
21. januar 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Aleris Hospitaler
Kære Rie
Vi er kede af at læse, at du sidder tilbage med den oplevelse af dit forløb hos os i Aalborg. Vi vil gerne følge op på din feedback og få mulighed for at se nærmere på det, du beskriver.
Da vi ikke kan gå ind i konkrete forløb her på Trustpilot, vil vi bede dig sende dine kontaktoplysninger til kontakt@aleris.dk , så vi kan tage dialogen direkte med dig.
Køber altid mine bønner her. Høj kvalitet og stort udvalg af lysristede bønner. En lille personlig hilsen med i pakken - man føler sig værdsat som kunde. Skønt at støtte en ildsjæl, som forkæler vores smagssanser.
Har købt en elcykel hos Munks. Fik super flot forklaring og information og kunne træffe beslutning på dejlig oplyst grundlag. Hurtig levering og fik endda en lille ekstra ting med u/b. Kan varmt anbefale at købe sin cykel her og støtte lokalt, især når det er så professionelle og behageligt folk at handle med.
M&M holder et højt niveau på alt. Især flot kundeservice. Jeg fik i to omgange en særdeles fin behandling - også selvom butikken ikke havde behøvet at “kompensere” mig. Flot udvalg - kvik levering OG retur - modsat andre websteder, hvor det er en træg proces. Varm anbefaling herfra. 🩷
Har overgivet mig 100% til O'tay universet. Min garderobe er efterhånden bygget op om klassikere, der går til det hele. En kvalitet der holder og som står fuldt ud mål med kvaliteten. Mindre der kan mere - og jeg betaler gerne det ekstra - og efterhånden er det egentlig ikke så meget mere i forhold til andre mærker. Vild med de mange live events, hvor man altid kan gøre et virkelig lækkert køb. Uanset hvor travlt man fornemmer, der er, så kommer pakken lynhurtigt og pakket luksuriøst ind. Kæmpe fan !
30. maj 2025
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra O’TAY
Hej Rie, Tusind tak for din søde anmeldelse. Det gør os utrolig glade at høre, at vores styles er blevet en fast del af din garderobe, og at du sætter pris på både vores klassikere, kvaliteten og vores live events. Tak for din støtte, det betyder meget for os ❤️
Bestilte et par sneaks fredag. Onsdag modtager jeg en annullering af ordren med årsag : ikke på lager. Det mindste jeg forventede var et lille beklager. Det tolker jeg som for lang ekspeditionstid, manglende styring af lager. Kunde oplevelsen må derfor desværre rates til dårlig. Meget forundret over en så overfladisk håndtering. Opdatering : har fået en rabatkode og et fint svar fra butikken - så intentionerne er der og er gode.
26. februar 2025
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Rezet Store
Hej Rie,
Tak for din anmeldelse.
Vi er virkelig kede af din oplevelse, og vi forstår din frustration. Det er bestemt ikke den service, vi ønsker at levere!
Ved en forsinket annullering på grund af lagerfejl sender vi altid en forklarende mail med en undskyldning, så vi beklager mange gange, hvis denne ikke er nået frem til dig – det er selvfølgelig en fejl fra vores side.
Vi vil meget gerne finde en løsning, der kan gøre oplevelsen bedre for dig. Du er meget velkommen til at kontakte os på online@rezetstore.com, så vi kan tage dialogen videre og sikre en tilfredsstillende løsning.
Tak for din feedback – vi sætter stor pris på det og håber at kunne byde dig velkommen tilbage en anden gang.
Altid hurtig levering. Altid æstetisk indpakning af de super fine kvalitetsvarer. Det hele følges ad. Det hele er bare i orden - hver gang.
24. januar 2025
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra O’TAY
Hej Rie, Tusind tak for din søde anmeldelse. Hvor er det dejligt at høre, at du altid har en god oplevelse med både levering, indpakning og kvalitet. Det betyder meget for os ❤️
Hvor er det dejligt, at blive mødt af et ægte smil og genuin interesse, når man kommer ind i en butik. Vi kom to veninder fra Aalborg og ville bare lige kigge. Kom derfra med de mest cool sneakers - en fantastisk service og et stort smil. Så vi holder øje med web shoppen og kommer helt sikkert igen, når Lyngby skal besøges. Tak for en rigtig god oplevelse.
5. oktober 2024
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Milium
Kære Rie Hele team Milium vil gerne sige stort tak for jeres besøg og for i ville dele den på vores trustpilot. Det satte stort smil på vores mandag:) 1000 tak. Vi glæder os til at se jer igen
Altid super hurtig levering. Indbydende pakket og ingen slinger i valsen. Produkterne taler for sig selv - og når service og effektivitet følger med, så går det hel op i en højere enhed.
30. juli 2024
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra O’TAY
Hej Rie, tusind tak for den virkelig fine anmeldelse! Det betyder så meget for os at have glade og tilfredse kunder 🤍
Lynhurtig levering og fornuftig pris på det tæppe, jeg havde ledt længe efter. Helt tydeligt styr på lager, levering og det hele. En butik jeg vil holde øje med fremover. Dejligt når alt bare spiller på alle parametre.
6. februar 2024
Besvarelse fra Morten-online.dk
Hej Rie Tak for din anmeldelse!
Det betyder meget for os at du er tilfreds med dit køb :) Vi håber at vi kan hjælpe dig en anden gang.