#DRKontant (22-04-26) ...
Jeg vil gerne advare andre mod de metoder, Web-Koncept benytter sig af for at skaffe nye kunder. Som det tydeligt er blevet afdækket i DR-programmet #Kontant med Jacob Kragelund, benytter salgsafdelingen sig af manuskripter og metoder, der er direkte vildledende.
Sælgernes primære lokkemad er tilbuddet om at få designet en "professionel hjemmeside uden beregning". Det lyder som et fantastisk tilbud for en lille virksomhed, men realiteten er, at man som kunde bliver efterladt slemt skuffet. Det "gratis" design er i praksis indgangen til uigennemskuelige og dyre abonnementsbindinger. De bruger desuden tekniske krav som GDPR og deres cookie-moduler (som de endda profilerer via separate hjemmesider) som løftestang til at lukke aftalerne.
På overfladen og på deres egne platforme præsenterer de sig som en tryg "full-service" partner, men de lækkede lydfiler fra virksomheden tegner et helt andet billede af en kynisk salgskultur.
Gør jer selv en tjeneste: Se afsnittet af Kontant, før I overhovedet overvejer at sige ja i telefonen, og orienter jer i de kritiske Facebook-grupper. Et "gratis" design fra denne web-gigant kan ende med at koste dig dyrt.
23-04-26 Svar til det utroværdig firma.
Det er en gennemskuelig og klassisk afværgemanøvre at forsøge at fjerne fokus fra substansen ved at påstå, at I ikke kan genkende mig som kunde. At I "tager afstand" fra kritikken og kalder den "ikke-retvisende", klinger hult, når jeres forretningsmetoder lige nu afdækkes for åben skærm i DR Kontant. Kritikken er ikke opstået ud af den blå luft; den bygger på lækkede lydfiler, jeres egne salgsmanuskripter og et overvældende antal eksempler på kunder, der føler sig bondefanget af jeres "gratis" design, som i virkeligheden dækker over uigennemskuelige abonnementsfælder. I stedet for at forsøge at få slettet kritiske røster på Trustpilot, burde I forholde jer til den massive dokumentation for de urimelige vilkår, I udsætter små erhvervsdrivende for. Jeres metoder taler for sig selv.
OPDATERING 2 [24-04-26] – Svar på Web-Koncepts nye ansvarsfraskrivelse:
Det er direkte komisk at se Web-Koncept forsøge at bruge selvsamme DR Kontant-udsendelse, der minutiøst udstillede jeres kritisable metoder, som et "bevis" på jeres uskyld. Lad os slå fast, hvad sagen egentlig handler om: Jeres salgsmetode.
I forsvarer jer med, at kunderne jo selv skriver under på en kontrakt, hvor hosting og support fremgår. Men I forholder jer belejligt nok slet ikke til, at selve indsalget er bygget op omkring en aggressiv lokkedue: "Et professionelt design uden beregning". Når man lokker folk ind med løfter om noget gratis, for derefter at binde dem til dyre driftsaftaler, så er det netop definitionen på uigennemskuelighed og bondefangeri – uanset hvor mange juridiske krumspring I laver i jeres kontrakter bagefter.
At I igen spiller kortet med, at I "ikke kan identificere mig", er et fortærsket trick for at miskreditere kritikken og forsøge at få anmeldelsen fjernet. Det ændrer ikke et komma ved substansen. Hvis jeres forretningsmodel var så gennemsigtig og redelig, som I påstår, ville I ikke have en decideret hær af skuffede små erhvervsdrivende efter jer, og I ville ikke spille hovedrollen i et nationalt forbrugerprogram om vildledende salg.
I kan kalde det, hvad I vil. Min advarsel til andre står stadig ved magt: Læg på, når de ringer og tilbyder noget "gratis".
22. april 2026
Uopfordret anmeldelse